På hjemmesiden finder du informationer om klubben, afholdelse af arrangementer, hvordan du bliver medlem m.m.

Som medlem kan man logge sig på, så kan du finde flere nyttige informationer og få tilsendt nyhedsbreve. Du kan selv oprette dig ved at klikke på Registrer (i bjælken til højre) og blot udfylde nogle få oplysninger.

Ribe Klatreklubs historie

Klubben har eksisteret siden 1995. Klubbens formål er, at give medlemmerne mulighed for at dyrke klatresport, samt at formidle den sikkerhed og de færdigheder en sådan sport kræver. Klubben er en lille og hyggelig klub med en god atmosfære.

Ribe Klatreklub holder til i Ribehallen ved Danhostel Ribe Vandrehjem, hvor vi har en 10½ meter høj klatrevæg. Derudover har klubben bouldervægge med mulighed for klatring uden reb. I kælderen har vi et såkaldt boulderrum, som er et rum med greb både på vægge og i loftet. Du kan læse mere om både boulderrummet og væggen ved at klikke dig ind på siderne.

I april 2007 blev klubbens væg udvidet, så kapaciteten på væggen blev væsentligt forøget. Denne forøgelse gjorde det muligt at tilføje flere muligheder for spændende klatring. Med udvidelsen af væggen blev lysforholdene forbedret, så det blev mere klatrevenligt (bedre oplysningen af væggen, især i toppen).

I august/september 2010 blev udvidelsen af bouldervæggene sat igang og bruges i dag flittigt.

Til august 2011 vil den sidste plads på endevæggen blive udnyttet til bl.a. slab.